Knock knock! Who's there?

REALITY!

"Kære Anne

Velkommen i praktik i sundhedsplejen i Århus d.26/4-28/4 og 5/5-6/5 2011(..)"

Sådan står der i et brev, jeg modtog med posten i går. *Piiiv* jeg var nok alligevel lige vel kæk, da jeg for snart et år siden, talte barselsorlov med en studievejleder, og holdt fast i, at et års orlov var aaaalt for lang tid. Bordet fanger, og når påsken er slut, så er denne min sidste barsel også slut.

Så skal jeg forlade mit lille bitte velcrobarn, for at drage ud i den barske verden, og hilse på andre kvinder og deres små børn. Jeg skal præstere, fungere og navigere i en verden der er så stor så stor, i forhold til den lille verden jeg færdes i nu, hvor alt jeg skal beslutte er, hvad tøj jeg selv og barnet skal have på, hvad vi skal have til frokost og OM vi har lyst til at bevæge os uden for en dør.

Men så igen, så bliver det helt rart at drage af sted TIDLIGT om morgenen, før nogen i huset er stået op, og jeg skal kun tænke på at få mig selv i tøjet og ud af døren. Jeg ved, at mine børn er i gode og kyndige hænder, og jeg kan glæde mig til at komme hjem til dem igen.

Men hvor blev tiden af? Hvad har jeg egentligt udrettet i løbet af de 10 måneder? Tjoh, øh, hmn.... jeg har da fået pillet et barn ud af maven, holdt liv i det og mig selv, og så er jeg blevet ret god til at bage rugbrød.