I'm free to do whatever I

whatever I choose, and I'll sing the blues if I want!!

Sådan fik jeg pludselig trang til at synge, da det for en uges tid siden, gik op for mig, at nu hvor jeg er færdig med at amme mit barn, så er der ingen grænser for, hvad jeg... "må".

Jeg har i 1 år og 9 måneder været,ikke helt afholdende i forhold til alkohol, men jeg har drukket minimalt. Jeg har ikke farvet hår, jeg har kun brugt cremer, make-up, shampoo, neglelak og andet i den branche, der ikke indeholder problematiske tilsætningsstoffer. Det har været en selvfølge, og slet ikke noget offer. De sidste 6 år, har jeg faktisk kun brugt produkter, der var fri for stads. For min egen sundheds skyld.

Dog med få undtagelser. En af undtagelserne er hårfarve. Jeg har svært ved at acceptere de grå hår, der er begyndt at titte frem. Jeg hviler bare slet ikke nok i mig selv til, bare at lade dem sidde der stikke ud. Det gør jeg ikke. Men altså, nu har de så fået lov til at muntre sig i 1 år og 9 måneder.

Da det så gik op for mig, at min krop nu igen er min egen, og at jeg ikke længere risikerer at overføre unødig kemi til mit barn, så drønede jeg i Tøfex og købte hårfarve af absolut værste skuffe. Og i Matas og købte en dyr dyr Mascara, som jeg ikke aner hvad indeholder *gys* "living on the edge" her!! Jeg var lige ved, også at købe en neongul neglelak til en 10er, men lagde alligevel bånd på mig selv. Mit HelseHippie sind kunne ikke kapere mere vildskab den dag.

Da jeg kom hjem fortrød jeg det hele, og lagde det skamfuldt under en tøjbunke på kommoden i soveværelset.

Men i dag blev jeg igen grebet af frihedsfølelsen: min krop er min!! Og jeg gravede hårfarven frem fra tøjbunken (der var vokset betydeligt på den uge)og gik i gang med projektet.

Nu sidder jeg så her med honning brunt(??) hår og en nervøsitet for, at denne er gangen, hvor JEG reagerer allergisk på hårfarvning. Som nu fx en bekendt, der en dag kom forbi, og lignede noget der var løgn: store røde hævelser i ansigtet, røde øjne og forbrændinger i hårbunden. Hun havde farvet hår siden de tidlige teenageår, og havde nu gjort det for sidste gang. Scary shit!!

Nå, men mit hår er pænt, det klør lidt, men jeg håber på, det bare er indbildning, og at jeg ikke vågner op og ligner noget fra en zombie-film i morgen. Eller næste gang jeg farver hår, eller næste, eller næste igen...

På ét eller andet tidspunkt bliver jeg nok klar til et liv med grå hår, og forhåbentligt sker det, inden tærsklen for hvad min krop vil acceptere af kemi overskrides.

Vanity, thy name is woman.