Jeg elsker dig, du lille teknologiske vidunder

Af og til møder jeg folk, der synes, vi her hjemme sidder fast i noget, der minder om stenalderen, fordi vi har fravalgt at have TV. De tror, vi er nogle teknologi-forsagende hippier, der ikke følger med tiden. Det kan der såmænd være noget om, jeg har fx aldrig helt fattet, hvad det der Bluetooth er, og jeg er slet slet ikke moden til en smartphone. Men når det virkelig gælder, så er vi faktisk ret meget fremme i skoene.

Vi har nemlig indset, at en robotstøvsuger er en uundværlig gadget i et hus fyldt med rodehoveder, katte, langhårede voksne, institutionsbarn og barn der er begyndt at spise selv. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at vores livskvalitet er blevet væsentligt forbedret, efter Roomba er flyttet ind.

Vi har i et par måneder gået rundt og sukket, for Roomba var blevet træt, og trængte til et nyt batteri, men 699,- er også en slags penge, så det trak ud. Indtil i går, hvor fornuften sejrede. Eller var det panikken og udsigten til mødregruppebesøg og barnedåb indenfor samme uge?

I hvert fald, så skulle vi nok have gjort det noget før, og ladet Nilfisken stå i kælderen, for her er resultatet af Roombas første tur i soveværelset, efter et par ugers pause, hvor vi sporadisk har svunget Nilfisken



og et nærbillede af skidt på et A-4 ark




Jeg elsker min Roomba, og jeg synes, at alle burde unde sig selv den luksus det er, at have dette lille vidunder til at støvsuge hjemmet, mens man er ude.