whatever I choose, and I'll sing the blues if I want!!
Sådan fik jeg pludselig trang til at synge, da det for en uges tid siden, gik op for mig, at nu hvor jeg er færdig med at amme mit barn, så er der ingen grænser for, hvad jeg... "må".
Jeg har i 1 år og 9 måneder været,ikke helt afholdende i forhold til alkohol, men jeg har drukket minimalt. Jeg har ikke farvet hår, jeg har kun brugt cremer, make-up, shampoo, neglelak og andet i den branche, der ikke indeholder problematiske tilsætningsstoffer. Det har været en selvfølge, og slet ikke noget offer. De sidste 6 år, har jeg faktisk kun brugt produkter, der var fri for stads. For min egen sundheds skyld.
Dog med få undtagelser. En af undtagelserne er hårfarve. Jeg har svært ved at acceptere de grå hår, der er begyndt at titte frem. Jeg hviler bare slet ikke nok i mig selv til, bare at lade dem sidde der stikke ud. Det gør jeg ikke. Men altså, nu har de så fået lov til at muntre sig i 1 år og 9 måneder.
Da det så gik op for mig, at min krop nu igen er min egen, og at jeg ikke længere risikerer at overføre unødig kemi til mit barn, så drønede jeg i Tøfex og købte hårfarve af absolut værste skuffe. Og i Matas og købte en dyr dyr Mascara, som jeg ikke aner hvad indeholder *gys* "living on the edge" her!! Jeg var lige ved, også at købe en neongul neglelak til en 10er, men lagde alligevel bånd på mig selv. Mit HelseHippie sind kunne ikke kapere mere vildskab den dag.
Da jeg kom hjem fortrød jeg det hele, og lagde det skamfuldt under en tøjbunke på kommoden i soveværelset.
Men i dag blev jeg igen grebet af frihedsfølelsen: min krop er min!! Og jeg gravede hårfarven frem fra tøjbunken (der var vokset betydeligt på den uge)og gik i gang med projektet.
Nu sidder jeg så her med honning brunt(??) hår og en nervøsitet for, at denne er gangen, hvor JEG reagerer allergisk på hårfarvning. Som nu fx en bekendt, der en dag kom forbi, og lignede noget der var løgn: store røde hævelser i ansigtet, røde øjne og forbrændinger i hårbunden. Hun havde farvet hår siden de tidlige teenageår, og havde nu gjort det for sidste gang. Scary shit!!
Nå, men mit hår er pænt, det klør lidt, men jeg håber på, det bare er indbildning, og at jeg ikke vågner op og ligner noget fra en zombie-film i morgen. Eller næste gang jeg farver hår, eller næste, eller næste igen...
På ét eller andet tidspunkt bliver jeg nok klar til et liv med grå hår, og forhåbentligt sker det, inden tærsklen for hvad min krop vil acceptere af kemi overskrides.
Vanity, thy name is woman.
fredag den 26. august 2011
lørdag den 6. august 2011
Hello Anne. It's been 118 days
since your last session, and you've gained 2,6 kg. Ca. sådan blev jeg mødt i dag af min Wii. Det ramte hårdt og brutalt, men den har sikkert ret. Jeg har nok alligevel spist lidt for meget is, lidt for mange kager og dyrket feriestemningen lige i overkanten.
Så nu er jeg igen officielt overvægtig med et BMI på 25.
Men igen skal det være slut. Derfor fandt jeg i dag mig selv stående foran hylden med NUPO-produkter i Føtex. Jeg stod der bare et øjeblik. Tænkte, at det måske kunne være løsningen for mig, bare til at kickstarte vægttabet. Jeg kiggede på produkterne, vejede dem i min hånd, vendte og drejede dem, læste på pakken, puttede én dims ned i kurven, tog den op igen, og lagde den tilbage på hylden. Jeg besluttede, at det ikke var for mig.
I stedet for gik jeg forbi frysedisken, og lagde de 2 bøtter med Baskin & Robbins is, jeg tidligere havde puttet i kurven, tilbage hvor de kom fra.
Ahhh det føltes godt!!
Så nu er jeg igen officielt overvægtig med et BMI på 25.
Men igen skal det være slut. Derfor fandt jeg i dag mig selv stående foran hylden med NUPO-produkter i Føtex. Jeg stod der bare et øjeblik. Tænkte, at det måske kunne være løsningen for mig, bare til at kickstarte vægttabet. Jeg kiggede på produkterne, vejede dem i min hånd, vendte og drejede dem, læste på pakken, puttede én dims ned i kurven, tog den op igen, og lagde den tilbage på hylden. Jeg besluttede, at det ikke var for mig.
I stedet for gik jeg forbi frysedisken, og lagde de 2 bøtter med Baskin & Robbins is, jeg tidligere havde puttet i kurven, tilbage hvor de kom fra.
Ahhh det føltes godt!!
lørdag den 9. juli 2011
Kan man dø af klid?
Ja, det kan man godt. Klid er skadeligt og bør for alt i verden undgås. I hvert fald hvis man er en (dræber)snegl.
Når man har børn, ender en masse mad på gulv og jord, og når man er en doven forælder, bliver det yderst sjældent samlet op, før det begynder at lugte eller se sundhedsfarligt ud. Der var altså sket det, at yngste kid havde... tabt... en halv bolle, lavet udelukkende af klid og kærlighed, ud over kanten af sin barnevogn, og der lå den så i et par dage. Den lå dér og var en smule opblødt af liflig dug, og gjorde ingen skade. Troede vi, og troede det stakkels fæcesbefængte slimmonster, der blev draget mod bollen en tidlig formiddagsstund.
Yngste kid og jeg drog ud i verden, altså på Aros, og da vi forlod matriklen, lå føromtalte slimmonster, stor og mægtig, og havde lige taget en bid af føromtalte klidbolle. Jeg hader slimmonstre, men var på vej mod stor kunst, så den skulle ikke spolere mit humør, og jeg lod den leve.
Da vi vendte tilbage fra vores udflugt, mødte der os et sælsomt syn: slimmonstret var vokset til næsten dobbelt størrelse, og klidbollen var helt væk. Forfærdet OG beæret (over at den syntes bollen var så lækker) gik vi indenfor, og glemte alt om det monstrøse slimmonster.
Om aftenen efter kiddet var puttet, og jeg var ude for at botanisere, så jeg, at sneglen ikke havde flyttet sig det mindste siden om formiddagen. Den var skrumpet lidt ind og lå ubevægelig der på jorden, hvor den famøse klidbolle havde ligget tidligere på dagen. Den var død.
Jeg ville sådan ønske, at jeg havde taget billeder af de forskellige stadier, for det var i sandhed et... interessant syn, men jeg bryder mig ikke om at komme for tæt på gastropoder, så det blev kun til et par stykker, hvor monstret var kommet af dage.
Når man har børn, ender en masse mad på gulv og jord, og når man er en doven forælder, bliver det yderst sjældent samlet op, før det begynder at lugte eller se sundhedsfarligt ud. Der var altså sket det, at yngste kid havde... tabt... en halv bolle, lavet udelukkende af klid og kærlighed, ud over kanten af sin barnevogn, og der lå den så i et par dage. Den lå dér og var en smule opblødt af liflig dug, og gjorde ingen skade. Troede vi, og troede det stakkels fæcesbefængte slimmonster, der blev draget mod bollen en tidlig formiddagsstund.
Yngste kid og jeg drog ud i verden, altså på Aros, og da vi forlod matriklen, lå føromtalte slimmonster, stor og mægtig, og havde lige taget en bid af føromtalte klidbolle. Jeg hader slimmonstre, men var på vej mod stor kunst, så den skulle ikke spolere mit humør, og jeg lod den leve.
Da vi vendte tilbage fra vores udflugt, mødte der os et sælsomt syn: slimmonstret var vokset til næsten dobbelt størrelse, og klidbollen var helt væk. Forfærdet OG beæret (over at den syntes bollen var så lækker) gik vi indenfor, og glemte alt om det monstrøse slimmonster.
Om aftenen efter kiddet var puttet, og jeg var ude for at botanisere, så jeg, at sneglen ikke havde flyttet sig det mindste siden om formiddagen. Den var skrumpet lidt ind og lå ubevægelig der på jorden, hvor den famøse klidbolle havde ligget tidligere på dagen. Den var død.
Jeg ville sådan ønske, at jeg havde taget billeder af de forskellige stadier, for det var i sandhed et... interessant syn, men jeg bryder mig ikke om at komme for tæt på gastropoder, så det blev kun til et par stykker, hvor monstret var kommet af dage.
søndag den 15. maj 2011
Når børn er klammest
For det meste holder jeg meget af mine børn,men for pokker da, hvor kan de også være klamme!! Som fx for et kort øjeblik siden, hvor jeg sad på gulvet og var flittig studine, og ældste kid sad i sofaen og så Cirkeline. Han eksperimenterede (åbenbart) med at sikke hjørnet af dynen ned i halsen, for pludselig lød det henne fra sofaen:
J: MOR! jeg havde dynen i munden, og pludselig kom det her ud af mig (peger på virkelig klam makrel i tomatfarvet substans på dyne og sofa)
M: Arrrgh Jeppe, du har jo brækket dig!! (henter klud i køkken, og begynder at tørre sofa)
J: Ja (med stolthed i stemmen) men det var da godt, at jeg ikke brækkede noget!!
M: (ikke overbevist) FØJ hvor det stinker, det her er altså virkelig klamt!!
J: Ja men mor det var jo godt, at det ikke var mit hovede der brækkede af.
M: Ja, det var nok meget godt, men det her er altså ulækkert!
J: Ja, og mor, vi er lige ved at brække os igen, ik'å?
M: Ja, det er tæt på.
J: Moar, hvad farve mon dit bræk ville være, hvis du brækkede dig lige nu?
M: Schh, nu snakker vi ikke mere om det (sagt med stor rummelighed og megen kærlighed i stemmen)
J: MOR! jeg havde dynen i munden, og pludselig kom det her ud af mig (peger på virkelig klam makrel i tomatfarvet substans på dyne og sofa)
M: Arrrgh Jeppe, du har jo brækket dig!! (henter klud i køkken, og begynder at tørre sofa)
J: Ja (med stolthed i stemmen) men det var da godt, at jeg ikke brækkede noget!!
M: (ikke overbevist) FØJ hvor det stinker, det her er altså virkelig klamt!!
J: Ja men mor det var jo godt, at det ikke var mit hovede der brækkede af.
M: Ja, det var nok meget godt, men det her er altså ulækkert!
J: Ja, og mor, vi er lige ved at brække os igen, ik'å?
M: Ja, det er tæt på.
J: Moar, hvad farve mon dit bræk ville være, hvis du brækkede dig lige nu?
M: Schh, nu snakker vi ikke mere om det (sagt med stor rummelighed og megen kærlighed i stemmen)
torsdag den 5. maj 2011
In the jungle, the mighty jungle...
År efter år kommer det bag på mig, hvor stærke kræfter vi haveejere er oppe i mod. Det starter altid så godt, med en have der er tilpas trimmet til, at vi kan holde ud at være i den, og til at der kan dyrkes grøntsager, men aldrig for pæn. Uha nej, fordi pæne haver er for pæne mennesker.
Når vi så kommer lidt hen på sommeren, altså lige forbi foråret, så har vi mandshøje brændenælder og skvalderkål med rødder langt ned i Helvede. Naturen vinder, og år efter år er det et nederlag for mig.
Men i år skal det være anderledes. I år ved jeg, at jeg ikke har tid til haven, så den får (næsten) frit spil, og jeg vil bare nyde den, for midt i junglen af vild humle, vilde snerler, brændenælder, tidsler og skvalderkål, der hurtigt får overtaget, gemmer der sig nemlig nogle meget smukke vækster.
Når vi så kommer lidt hen på sommeren, altså lige forbi foråret, så har vi mandshøje brændenælder og skvalderkål med rødder langt ned i Helvede. Naturen vinder, og år efter år er det et nederlag for mig.
Men i år skal det være anderledes. I år ved jeg, at jeg ikke har tid til haven, så den får (næsten) frit spil, og jeg vil bare nyde den, for midt i junglen af vild humle, vilde snerler, brændenælder, tidsler og skvalderkål, der hurtigt får overtaget, gemmer der sig nemlig nogle meget smukke vækster.
torsdag den 21. april 2011
Nyt hår, årets første kop kaffe og "øh ok... bare på beløbet"
Jeg er i gang med at re-integrere mig selv i den virkelig verden, og det koster penge. MANGE penge. Åbenbart.
Først stod den på en tiltrængt tur til frisør. Noget jeg er kommet til at holde af, efter jeg har fundet frisørEN, som jeg bare føler mig rigtig godt tilpas sammen med, som ikke fyrer floskler af som "ej du har så pænt hår, det vil næsten være synd at klippe for meget af", som ikke bare snakker for at snakke, som ikke gider snakke om børn, og som (bedst af alt)klipper mit hår, så det ligner noget, der kunne sidde på en filmstjerne. Alle kvinder burde have sådan en frisør. Men det er en dyr fornøjelse, og de Gold Silk Drops, som gør håret ekstra shiny, og som pludselig syntes så helt og aldeles uundværlige, gav lige regningen et ekstra pift.
Under dette besøg hos frisøren fik jeg serveret årets første kop kaffe!! ja faktsik var det min første kop kaffe i ca. 7 måneder, det var store sager og jeg nød den. Jeg har holdt mig fra kaffe, som jeg ellers har stor kærlighed til, fordi mit yngste kid reagerede med ondt i maven, når jeg drak bare moderate mængder af kaffe. Men om ganske få dage, vender jeg tilbage til virkeligheden, og en virkelighed uden kaffe holder bare ikke.
Efter frisørbesøget var det tid til endnu en investering i skønhedens navn: en ny eyeliner. Jeg er blevet anbefalet en af mærket Bobbi Brown, og den fandt jeg i Magasin til den nette sum af 180,- hvilket jeg synes, er ok. Den skal påføres med pensel, så sådan en skulle jeg også købe, og sikke et held at Bobbi Brown også laver pensler!! jeg kiggede på prisen: 19,50 kr -det var da billigt, jeg havde faktisk regnet med, at sådan en snildt kunne koste 80,- men man kan jo da stadig overraskes positivt. Den søde Bobbi Brown repræsentant, der oven i købet havde vist mig, hvordan man lettest påfører eyelineren slog mine 2 varer ind, og sagde uden at kny: "det bliver 375,-" -jeg er ikke så skarp til hovedregning, men jeg kunne da nok regne ud, at 180+19 ikke er lig med 375, men alligevel fik jeg sagt de 3 små ord, uden at gispe alt for meget: "bare på beløbet". Da jeg fik mine varer, fremgik det af kvitteringen, at den famøse pensel kostede 195,-
Jeg er bare så dum og "pæn" at jeg ikke kan få mig selv til at sige, at så vil jeg ikke have den pensel alligevel. Jeg tog den med, velvidende at jeg ved først kommende lejlighed, går i Magasin for at få byttet den skide pensel.
Dagen sluttede med en lækker koncertoplevelse, og mig der(igen)måtte sande, at jeg er blevet alt for gammel til dårlig gin.
Først stod den på en tiltrængt tur til frisør. Noget jeg er kommet til at holde af, efter jeg har fundet frisørEN, som jeg bare føler mig rigtig godt tilpas sammen med, som ikke fyrer floskler af som "ej du har så pænt hår, det vil næsten være synd at klippe for meget af", som ikke bare snakker for at snakke, som ikke gider snakke om børn, og som (bedst af alt)klipper mit hår, så det ligner noget, der kunne sidde på en filmstjerne. Alle kvinder burde have sådan en frisør. Men det er en dyr fornøjelse, og de Gold Silk Drops, som gør håret ekstra shiny, og som pludselig syntes så helt og aldeles uundværlige, gav lige regningen et ekstra pift.
Under dette besøg hos frisøren fik jeg serveret årets første kop kaffe!! ja faktsik var det min første kop kaffe i ca. 7 måneder, det var store sager og jeg nød den. Jeg har holdt mig fra kaffe, som jeg ellers har stor kærlighed til, fordi mit yngste kid reagerede med ondt i maven, når jeg drak bare moderate mængder af kaffe. Men om ganske få dage, vender jeg tilbage til virkeligheden, og en virkelighed uden kaffe holder bare ikke.
Efter frisørbesøget var det tid til endnu en investering i skønhedens navn: en ny eyeliner. Jeg er blevet anbefalet en af mærket Bobbi Brown, og den fandt jeg i Magasin til den nette sum af 180,- hvilket jeg synes, er ok. Den skal påføres med pensel, så sådan en skulle jeg også købe, og sikke et held at Bobbi Brown også laver pensler!! jeg kiggede på prisen: 19,50 kr -det var da billigt, jeg havde faktisk regnet med, at sådan en snildt kunne koste 80,- men man kan jo da stadig overraskes positivt. Den søde Bobbi Brown repræsentant, der oven i købet havde vist mig, hvordan man lettest påfører eyelineren slog mine 2 varer ind, og sagde uden at kny: "det bliver 375,-" -jeg er ikke så skarp til hovedregning, men jeg kunne da nok regne ud, at 180+19 ikke er lig med 375, men alligevel fik jeg sagt de 3 små ord, uden at gispe alt for meget: "bare på beløbet". Da jeg fik mine varer, fremgik det af kvitteringen, at den famøse pensel kostede 195,-
Jeg er bare så dum og "pæn" at jeg ikke kan få mig selv til at sige, at så vil jeg ikke have den pensel alligevel. Jeg tog den med, velvidende at jeg ved først kommende lejlighed, går i Magasin for at få byttet den skide pensel.
Dagen sluttede med en lækker koncertoplevelse, og mig der(igen)måtte sande, at jeg er blevet alt for gammel til dårlig gin.
lørdag den 16. april 2011
Jeg vil gerne sige undskyld
Jeg har noget, jeg gerne vil indrømme. Jeg har ofte tænkt dårligt om de forældre der børnesikrer deres hjem ned til mindste detalje, dem der klager over, at deres helt små børn ødelægger bøger, bider i ledninger, smadrer og hærger i ét væk, og i det hele taget brokker sig over, at deres små er nogle travle pilfingre.
Jeg har tænkt OG praktiseret, at man i stedet for at afskærme trappen, skal lære barnet at færdes på den, så han kan blive fortrolige med den, og i stedet for at flytte bøger og diverse op i højden, skal man lære barnet, at man ikke ødelægger ting. Sådan var det med mit første kid, og det gik strålende, han har aldrig ødelagt noget, der ikke var hans eget. Han har spist lidt kattemad, og kigget på cd'er, men aldrig flået bøger ud af reolerne for at ødelægge dem. Han har heller aldrig haft fat i toiletbørste eller skraldespand.
Jeg vil gerne sige undskyld, og jeg indrømmer nu, at det i meget høj grad handler om, hvilket barn man bliver velsignet med. Jeg lover hermed, aldrig mere at tænke fordømmende tanker om den måde folk i min nærhed opdrager deres børn, og indretter deres hjem. Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste.
Er der mon nogen der har et par trappegitre til salg, en hjelm i babystørrelse, børnesikring til 3 skabe, 1 skuffe og et toilet samt et ophæng til en wc-børste?
Jeg har tænkt OG praktiseret, at man i stedet for at afskærme trappen, skal lære barnet at færdes på den, så han kan blive fortrolige med den, og i stedet for at flytte bøger og diverse op i højden, skal man lære barnet, at man ikke ødelægger ting. Sådan var det med mit første kid, og det gik strålende, han har aldrig ødelagt noget, der ikke var hans eget. Han har spist lidt kattemad, og kigget på cd'er, men aldrig flået bøger ud af reolerne for at ødelægge dem. Han har heller aldrig haft fat i toiletbørste eller skraldespand.
Jeg vil gerne sige undskyld, og jeg indrømmer nu, at det i meget høj grad handler om, hvilket barn man bliver velsignet med. Jeg lover hermed, aldrig mere at tænke fordømmende tanker om den måde folk i min nærhed opdrager deres børn, og indretter deres hjem. Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste.
Er der mon nogen der har et par trappegitre til salg, en hjelm i babystørrelse, børnesikring til 3 skabe, 1 skuffe og et toilet samt et ophæng til en wc-børste?
Abonner på:
Opslag (Atom)