torsdag den 17. februar 2011
Reclaim the boobs!!
2 glas rødvin og jeg er allerede temmelig fuld. Jeg vil gå i seng, stoppe ørepropperne DYBT ind i ørerne, så ingen lyde slipper igennem, og så vil jeg bare sove. Projekt Reclaim The Boobs er så småt skudt i gang. SÅ SMÅT blev der sagt, for denne mor er ingenlunde klar til helt at give slip, og det viser lille morglade velcrobarn heller ikke tegn til at være. Men tiden er inde til, at den lille opdager glæden ved sutteflaske, thi virkeligheden lurer lige om hjørnet!!
søndag den 13. februar 2011
Karl Blixa/Karen Blixen
En af verdens sejeste mænd hedder Blixa Bargeld, han er sur som bare pokker, men über über cool.
Da yngste kid blev født, og skulle have et navn, kunne vi ikke blive enige. Vi er ellers tit enige, men lige når det gælder vores kids navne, er det hele lidt svært. Heldigvis er jeg stædig, for ellers ville Jeppe ikke have heddet Jeppe, han ville have heddet Leo eller Rita.
Karl synes jeg, er et formidabelt navn, men faderen til barnet er ikke hooked på en-stavelsesnavne, så det krævede lidt arbejde, og en masse hvisken i ørene, mens han sov, at få ham til at acceptere det. Jeg kunne godt lidt forstå det med den ene stavelse, så pludselig en dag slog det mig, at "Karl Blixa" havde en dejlig klang.
Navnet er nu blevet godkendt, og Karl kommer til at hedde Blixa. Ikke sådan til hverdag, men som et navn han selv kan trække frem, hvis han en dag også synes, det er cool.
Og så håber vi bare, at han ikke kommer til at hade os, fordi han mange gang frem i tiden, vil blive kaldt Karen Blixen. Aha, det var derfor, navnet havde sådan en god klang.
Da yngste kid blev født, og skulle have et navn, kunne vi ikke blive enige. Vi er ellers tit enige, men lige når det gælder vores kids navne, er det hele lidt svært. Heldigvis er jeg stædig, for ellers ville Jeppe ikke have heddet Jeppe, han ville have heddet Leo eller Rita.
Karl synes jeg, er et formidabelt navn, men faderen til barnet er ikke hooked på en-stavelsesnavne, så det krævede lidt arbejde, og en masse hvisken i ørene, mens han sov, at få ham til at acceptere det. Jeg kunne godt lidt forstå det med den ene stavelse, så pludselig en dag slog det mig, at "Karl Blixa" havde en dejlig klang.
Navnet er nu blevet godkendt, og Karl kommer til at hedde Blixa. Ikke sådan til hverdag, men som et navn han selv kan trække frem, hvis han en dag også synes, det er cool.
Og så håber vi bare, at han ikke kommer til at hade os, fordi han mange gang frem i tiden, vil blive kaldt Karen Blixen. Aha, det var derfor, navnet havde sådan en god klang.
fredag den 4. februar 2011
Hov, nu er det 2011!
Jeg er kommet lidt sent i gang med 2011, og jeg synes selv, at jeg er lovligt undskyldt. Fx med at jeg ikke rigtigt sover om natten, og at verden i det hele taget er gået lidt i stå omkring mig. Eller det passer jo overhovedet ikke, for verden drøner bare afsted, og jeg er HELT hægtet af. Dagligt spørger min mand, om jeg har fulgt med i den og den sag... næh svarer jeg. Helt uden at skamme mig. Så verden er ikke gået i stå, JEG er gået i stå i min egen lille bitte dejlige verden fyldt med kærlighed, konflikter, madpakker, lortebleer, kaffe og kage med damerne, babysmil og babyskrig. Uger der bare drøner forbi!!
I sidste uge købte jeg en 2011 kalender, efter at have ringet rundt til 3 steder for at høre, hvornår det nu lige var, vi 2 havde en aftale. Og så var det jeg tænkte, at jeg slet ikke har lavet nytårsforsætter i år, og det plejer jeg at gøre. I mange år lavede jeg MANGE forsætter, og ét af dem var, at jeg skulle forsøge at overholde mindst 3, men de sidste par år, har jeg tænkt lidt mere over, hvad jeg gerne vil... ja, nu skriver jeg det, og prøver at lade være med at brække mig over mig selv arbejde med i det nye år. Here goes:
- jeg vil gerne være mere taktfuld, altså undgå at jokke i spinaten helt så ofte, som jeg har gjort de sidste... 10 år.
- jeg vil gerne "finde" mine veninder igen, altså dyrke de venskaber der betyder rigtig meget, eller som har betydet meget, og som forhåbentligt kan komme til det igen.
- jeg vil vove mere.
Nu er det som om, at bordet fanger, for nu har jeg skrevet mine forsætter på min blog, som jeg forresten også håber, vil blive mere aktiv, mere fokuseret og mere brugbar.
Happy New Year everybody!!
I sidste uge købte jeg en 2011 kalender, efter at have ringet rundt til 3 steder for at høre, hvornår det nu lige var, vi 2 havde en aftale. Og så var det jeg tænkte, at jeg slet ikke har lavet nytårsforsætter i år, og det plejer jeg at gøre. I mange år lavede jeg MANGE forsætter, og ét af dem var, at jeg skulle forsøge at overholde mindst 3, men de sidste par år, har jeg tænkt lidt mere over, hvad jeg gerne vil... ja, nu skriver jeg det, og prøver at lade være med at brække mig over mig selv arbejde med i det nye år. Here goes:
- jeg vil gerne være mere taktfuld, altså undgå at jokke i spinaten helt så ofte, som jeg har gjort de sidste... 10 år.
- jeg vil gerne "finde" mine veninder igen, altså dyrke de venskaber der betyder rigtig meget, eller som har betydet meget, og som forhåbentligt kan komme til det igen.
- jeg vil vove mere.
Nu er det som om, at bordet fanger, for nu har jeg skrevet mine forsætter på min blog, som jeg forresten også håber, vil blive mere aktiv, mere fokuseret og mere brugbar.
Happy New Year everybody!!
tirsdag den 1. februar 2011
Jæ tænkt' hva'saten - putter de narko i eller hva?
Jeg har det her barn, som nu har rundet de 5 måneder, og som bare skreg og skreg og skreg, natten lang i 14 stive døgn. Så enten var han sulten, eller også var det en "faaaase". I hvert fald måtte der handles, så vi slog os på grøden en måned "før tid" jf SST's anbefalinger, og ikke mindst noget tid før jeg syntes, vi var klar.
Det var ikke nogen udpræget succes trods gode intentioner og "vibes" fra barnet om, at han var mere end klar til, at smage noget der kom på en ske.
Sådan her så barnet ud, da der blev serveret den fineste økologiske majsgrød tilberedt med omhu og kærlighed
Det blev ikke bedre af, at der kom en dejlig moden økologisk banan i. Hirsegrød gav samme udslag.
Efter en uge, havde intet ændret sig. Ikke nætterne og ikke barnets ansigtsudtryk, når indholdet på skeen ramte de næsten jomfruelige smagsløg.
En veninde fortalte, at sådan havde det også været hjemme hos dem, indtil den dag hendes mand kom hjem med præfabrikeret, ikke-økologisk hirsegrød m. pære/bananmos fra Beauvais, for det ville deres barn rigtig gerne have.
Jeg var desperat, og i lange minutter gik jeg som katten om den præfabrikerede skod-grød i Føtex, indtil jeg snuppede den ned fra hylden, gemte den i bunden af min indkøbskurv under de økologiske varer, og skyndte mig hjem for at tilberede den til mit stakkels uskyldige barn.
Første skefuld tog han lidt skeptisk i mod, 2. skefuld vakte begejstring, 3. skefuld kunne ikke komme hurtigt nok... Hvad filan putter de i den grød, narko eller hvad?
Det var ikke nogen udpræget succes trods gode intentioner og "vibes" fra barnet om, at han var mere end klar til, at smage noget der kom på en ske.
Sådan her så barnet ud, da der blev serveret den fineste økologiske majsgrød tilberedt med omhu og kærlighed
Det blev ikke bedre af, at der kom en dejlig moden økologisk banan i. Hirsegrød gav samme udslag.
Efter en uge, havde intet ændret sig. Ikke nætterne og ikke barnets ansigtsudtryk, når indholdet på skeen ramte de næsten jomfruelige smagsløg.
En veninde fortalte, at sådan havde det også været hjemme hos dem, indtil den dag hendes mand kom hjem med præfabrikeret, ikke-økologisk hirsegrød m. pære/bananmos fra Beauvais, for det ville deres barn rigtig gerne have.
Jeg var desperat, og i lange minutter gik jeg som katten om den præfabrikerede skod-grød i Føtex, indtil jeg snuppede den ned fra hylden, gemte den i bunden af min indkøbskurv under de økologiske varer, og skyndte mig hjem for at tilberede den til mit stakkels uskyldige barn.
Første skefuld tog han lidt skeptisk i mod, 2. skefuld vakte begejstring, 3. skefuld kunne ikke komme hurtigt nok... Hvad filan putter de i den grød, narko eller hvad?
mandag den 13. december 2010
10 kg mig her, og 10 kg mig der
Nu har jeg igen spist alt for meget chokolade. Ikke fordi jeg havde lyst til det. Heller ikke fordi jeg synes, det smager specielt godt. Men simpelthen fordi jeg trængte til det... ja, jeg kan lige så godt skrive det som det er: jeg trøstespiste alt alt for meget hviiiinende sød Toblerone efter børnene var puttet. Og a propos børn, så spiste jeg faktisk også barnets kinderæg.
Jeg vil godt lige understrege, at det ikke er fordi, jeg er ked af det. Bare uendeligt træt.
Nå, men ét af mine mål for denne barsel er at smide 10 kg, hvoraf 7 af kg'ene er leftovers fra den sidste graviditet. Man taber altså ikke 10 kg ved at proppe sig med crap-chokolade og Bastognekiks, så nu skal der handles. Og her taler jeg ikke om shopping. Jeg sidder faktisk her, i min behagelige lænestol og OVERVEJER, at melde mig ind i et fitnesscenter.
Det er temmelig LIDT mig, det der med fitnesscentre. Jeg synes det er en rædselsfuld kultur, der hersker sådan et sted, og jeg ved, at de første mange besøg vil kræve store mængder af mod fra min side.
Nu siger jeg godt nok, at det er meget lidt mig, men jeg har faktisk været medlem af 2 fitnesscentre:
Det første var da jeg boede i Oxford, hvor jeg var medlem af et meget meget fint og meget meget dyrt center. Jeg kom der max 1 gang om ugen, for at bruge deres stepmaskine og deres boblebad. Men jeg var medlem!!
Det andet er vel et par år siden, hvor jeg meldte mig ind online, hentede mit medlemskort, og opdagede, at stedet var aldeles rædselsfuldt, så jeg kom der aldrig igen. Jeg var medlem i 3 måneder.
Nu sidder jeg her igen, og overvejer. Skal skal ikke...
Jeg tror, den modne og mest realistiske beslutning må være, at det ikke er for mig. Jeg er mere til korte løbeture med Rammstein i ørene. Efter mørkets frembrud. Og til lange ensomme svømmeture. Og til Pilates og PowerHoop'ing på stuegulvet. Og til step på ministepperen foran fjernsynet.
Kan man tabe 10 kg ved det? Det må tiden vise. Deadline er 20. april.
Og tænk sig, at skrive dette blogindlæg, har så lige sparet mig for mange hundrede spildte kroner.
Jeg vil godt lige understrege, at det ikke er fordi, jeg er ked af det. Bare uendeligt træt.
Nå, men ét af mine mål for denne barsel er at smide 10 kg, hvoraf 7 af kg'ene er leftovers fra den sidste graviditet. Man taber altså ikke 10 kg ved at proppe sig med crap-chokolade og Bastognekiks, så nu skal der handles. Og her taler jeg ikke om shopping. Jeg sidder faktisk her, i min behagelige lænestol og OVERVEJER, at melde mig ind i et fitnesscenter.
Det er temmelig LIDT mig, det der med fitnesscentre. Jeg synes det er en rædselsfuld kultur, der hersker sådan et sted, og jeg ved, at de første mange besøg vil kræve store mængder af mod fra min side.
Nu siger jeg godt nok, at det er meget lidt mig, men jeg har faktisk været medlem af 2 fitnesscentre:
Det første var da jeg boede i Oxford, hvor jeg var medlem af et meget meget fint og meget meget dyrt center. Jeg kom der max 1 gang om ugen, for at bruge deres stepmaskine og deres boblebad. Men jeg var medlem!!
Det andet er vel et par år siden, hvor jeg meldte mig ind online, hentede mit medlemskort, og opdagede, at stedet var aldeles rædselsfuldt, så jeg kom der aldrig igen. Jeg var medlem i 3 måneder.
Nu sidder jeg her igen, og overvejer. Skal skal ikke...
Jeg tror, den modne og mest realistiske beslutning må være, at det ikke er for mig. Jeg er mere til korte løbeture med Rammstein i ørene. Efter mørkets frembrud. Og til lange ensomme svømmeture. Og til Pilates og PowerHoop'ing på stuegulvet. Og til step på ministepperen foran fjernsynet.
Kan man tabe 10 kg ved det? Det må tiden vise. Deadline er 20. april.
Og tænk sig, at skrive dette blogindlæg, har så lige sparet mig for mange hundrede spildte kroner.
tirsdag den 7. december 2010
Et glimt fra min lille verden
Når man nu ER på barsel, og alligevel ikke har andet at tage sig til end at bage småkager, fordi ens afkom bare er eminente sovere, så kan man jo også lige så godt udvælge de 3 flotteste kager og tage billeder af dem. Inden man spiser dem.
Der er tale om den helt klassiske vanillekrans, et tranebærhjerte med hvid chokolade og en krydret småkage kaldet "svensk juletræsfigur"
Nogle dage er verden bare uendeligt lille. I morgen vil jeg gå i biografen for at se Harry Potter.
P.s. det går ikke så godt med at få smidt de 10 kg.
Der er tale om den helt klassiske vanillekrans, et tranebærhjerte med hvid chokolade og en krydret småkage kaldet "svensk juletræsfigur"
Nogle dage er verden bare uendeligt lille. I morgen vil jeg gå i biografen for at se Harry Potter.
P.s. det går ikke så godt med at få smidt de 10 kg.
fredag den 19. november 2010
At skuffe et barn
Vi har 1 stk. meget kræsent afkom. Ganske få LØDIGE ting kan han lide at spise, og også dertil følger der krav, som vi efterhånden har lært at imødekomme. Eller ignorere. Fx er han blevet ret skrap til at dissekere lasagnen for små bitte stykker gulerod og hvidløg. Vi har opgivet kampen, og messer for os selv: det er en faaaaase. "Fasen" har nu varet godt 1 år.
Når man har et kræsent barn, så lærer man at sælge varen; eller i det mindste forsøger man. Fx smager broccoli virkelig godt, ja faktisk bliver det pludselig til en livret, når det bliver præsenteret som "krokodillebroccoli".
Den anden aften stod menuen på hvad vi normalt ville kalde pasta med svampe, men ordet "svampe" bliver som regel efterfulgt at et "aaaaaaad, det kan jeg ikke lide, svampe smager af lort!" Kokken ønskede at undgå den reaktion, så han tænkte, at varen skulle sælges på anden vis:
Jeppe: Hvad skal vi have til aftensmad?
kokken: vi skal have pasta med østershatte
Her lyser Jeppe op i et stort smil, hvilket er en sjælden begivenhed, når der bliver snakket om aftensmad. Kokken bliver glædeligt overrasket, og tænker, at kiddet sikkert har fået østershatte hos sine bedsteforældre, og derfor har opdaget, at de ikke smager af lort.
Jeppe: sluuurp!
kokken: har du smagt østershatte før?
Jeppe: (lidt tøvende) Jaeh det var sådan nogen, vi fik til kaffen i går.
kokken: Årh, men Jeppe... det var jo Napoleonshatte.
Når man har et kræsent barn, så lærer man at sælge varen; eller i det mindste forsøger man. Fx smager broccoli virkelig godt, ja faktisk bliver det pludselig til en livret, når det bliver præsenteret som "krokodillebroccoli".
Den anden aften stod menuen på hvad vi normalt ville kalde pasta med svampe, men ordet "svampe" bliver som regel efterfulgt at et "aaaaaaad, det kan jeg ikke lide, svampe smager af lort!" Kokken ønskede at undgå den reaktion, så han tænkte, at varen skulle sælges på anden vis:
Jeppe: Hvad skal vi have til aftensmad?
kokken: vi skal have pasta med østershatte
Her lyser Jeppe op i et stort smil, hvilket er en sjælden begivenhed, når der bliver snakket om aftensmad. Kokken bliver glædeligt overrasket, og tænker, at kiddet sikkert har fået østershatte hos sine bedsteforældre, og derfor har opdaget, at de ikke smager af lort.
Jeppe: sluuurp!
kokken: har du smagt østershatte før?
Jeppe: (lidt tøvende) Jaeh det var sådan nogen, vi fik til kaffen i går.
kokken: Årh, men Jeppe... det var jo Napoleonshatte.
Abonner på:
Opslag (Atom)