Kan man dø af klid?

Ja, det kan man godt. Klid er skadeligt og bør for alt i verden undgås. I hvert fald hvis man er en (dræber)snegl.

Når man har børn, ender en masse mad på gulv og jord, og når man er en doven forælder, bliver det yderst sjældent samlet op, før det begynder at lugte eller se sundhedsfarligt ud. Der var altså sket det, at yngste kid havde... tabt... en halv bolle, lavet udelukkende af klid og kærlighed, ud over kanten af sin barnevogn, og der lå den så i et par dage. Den lå dér og var en smule opblødt af liflig dug, og gjorde ingen skade. Troede vi, og troede det stakkels fæcesbefængte slimmonster, der blev draget mod bollen en tidlig formiddagsstund.

Yngste kid og jeg drog ud i verden, altså på Aros, og da vi forlod matriklen, lå føromtalte slimmonster, stor og mægtig, og havde lige taget en bid af føromtalte klidbolle. Jeg hader slimmonstre, men var på vej mod stor kunst, så den skulle ikke spolere mit humør, og jeg lod den leve.

Da vi vendte tilbage fra vores udflugt, mødte der os et sælsomt syn: slimmonstret var vokset til næsten dobbelt størrelse, og klidbollen var helt væk. Forfærdet OG beæret (over at den syntes bollen var så lækker) gik vi indenfor, og glemte alt om det monstrøse slimmonster.

Om aftenen efter kiddet var puttet, og jeg var ude for at botanisere, så jeg, at sneglen ikke havde flyttet sig det mindste siden om formiddagen. Den var skrumpet lidt ind og lå ubevægelig der på jorden, hvor den famøse klidbolle havde ligget tidligere på dagen. Den var død.

Jeg ville sådan ønske, at jeg havde taget billeder af de forskellige stadier, for det var i sandhed et... interessant syn, men jeg bryder mig ikke om at komme for tæt på gastropoder, så det blev kun til et par stykker, hvor monstret var kommet af dage.

Når børn er klammest

For det meste holder jeg meget af mine børn,men for pokker da, hvor kan de også være klamme!! Som fx for et kort øjeblik siden, hvor jeg sad på gulvet og var flittig studine, og ældste kid sad i sofaen og så Cirkeline. Han eksperimenterede (åbenbart) med at sikke hjørnet af dynen ned i halsen, for pludselig lød det henne fra sofaen:

J: MOR! jeg havde dynen i munden, og pludselig kom det her ud af mig (peger på virkelig klam makrel i tomatfarvet substans på dyne og sofa)

M: Arrrgh Jeppe, du har jo brækket dig!! (henter klud i køkken, og begynder at tørre sofa)

J: Ja (med stolthed i stemmen) men det var da godt, at jeg ikke brækkede noget!!

M: (ikke overbevist) FØJ hvor det stinker, det her er altså virkelig klamt!!

J: Ja men mor det var jo godt, at det ikke var mit hovede der brækkede af.

M: Ja, det var nok meget godt, men det her er altså ulækkert!

J: Ja, og mor, vi er lige ved at brække os igen, ik'å?

M: Ja, det er tæt på.

J: Moar, hvad farve mon dit bræk ville være, hvis du brækkede dig lige nu?

M: Schh, nu snakker vi ikke mere om det (sagt med stor rummelighed og megen kærlighed i stemmen)

In the jungle, the mighty jungle...

År efter år kommer det bag på mig, hvor stærke kræfter vi haveejere er oppe i mod. Det starter altid så godt, med en have der er tilpas trimmet til, at vi kan holde ud at være i den, og til at der kan dyrkes grøntsager, men aldrig for pæn. Uha nej, fordi pæne haver er for pæne mennesker.

Når vi så kommer lidt hen på sommeren, altså lige forbi foråret, så har vi mandshøje brændenælder og skvalderkål med rødder langt ned i Helvede. Naturen vinder, og år efter år er det et nederlag for mig.

Men i år skal det være anderledes. I år ved jeg, at jeg ikke har tid til haven, så den får (næsten) frit spil, og jeg vil bare nyde den, for midt i junglen af vild humle, vilde snerler, brændenælder, tidsler og skvalderkål, der hurtigt får overtaget, gemmer der sig nemlig nogle meget smukke vækster.

Nyt hår, årets første kop kaffe og "øh ok... bare på beløbet"

Jeg er i gang med at re-integrere mig selv i den virkelig verden, og det koster penge. MANGE penge. Åbenbart.

Først stod den på en tiltrængt tur til frisør. Noget jeg er kommet til at holde af, efter jeg har fundet frisørEN, som jeg bare føler mig rigtig godt tilpas sammen med, som ikke fyrer floskler af som "ej du har så pænt hår, det vil næsten være synd at klippe for meget af", som ikke bare snakker for at snakke, som ikke gider snakke om børn, og som (bedst af alt)klipper mit hår, så det ligner noget, der kunne sidde på en filmstjerne. Alle kvinder burde have sådan en frisør. Men det er en dyr fornøjelse, og de Gold Silk Drops, som gør håret ekstra shiny, og som pludselig syntes så helt og aldeles uundværlige, gav lige regningen et ekstra pift.

Under dette besøg hos frisøren fik jeg serveret årets første kop kaffe!! ja faktsik var det min første kop kaffe i ca. 7 måneder, det var store sager og jeg nød den. Jeg har holdt mig fra kaffe, som jeg ellers har stor kærlighed til, fordi mit yngste kid reagerede med ondt i maven, når jeg drak bare moderate mængder af kaffe. Men om ganske få dage, vender jeg tilbage til virkeligheden, og en virkelighed uden kaffe holder bare ikke.

Efter frisørbesøget var det tid til endnu en investering i skønhedens navn: en ny eyeliner. Jeg er blevet anbefalet en af mærket Bobbi Brown, og den fandt jeg i Magasin til den nette sum af 180,- hvilket jeg synes, er ok. Den skal påføres med pensel, så sådan en skulle jeg også købe, og sikke et held at Bobbi Brown også laver pensler!! jeg kiggede på prisen: 19,50 kr -det var da billigt, jeg havde faktisk regnet med, at sådan en snildt kunne koste 80,- men man kan jo da stadig overraskes positivt. Den søde Bobbi Brown repræsentant, der oven i købet havde vist mig, hvordan man lettest påfører eyelineren slog mine 2 varer ind, og sagde uden at kny: "det bliver 375,-" -jeg er ikke så skarp til hovedregning, men jeg kunne da nok regne ud, at 180+19 ikke er lig med 375, men alligevel fik jeg sagt de 3 små ord, uden at gispe alt for meget: "bare på beløbet". Da jeg fik mine varer, fremgik det af kvitteringen, at den famøse pensel kostede 195,-

Jeg er bare så dum og "pæn" at jeg ikke kan få mig selv til at sige, at så vil jeg ikke have den pensel alligevel. Jeg tog den med, velvidende at jeg ved først kommende lejlighed, går i Magasin for at få byttet den skide pensel.

Dagen sluttede med en lækker koncertoplevelse, og mig der(igen)måtte sande, at jeg er blevet alt for gammel til dårlig gin.

Jeg vil gerne sige undskyld

Jeg har noget, jeg gerne vil indrømme. Jeg har ofte tænkt dårligt om de forældre der børnesikrer deres hjem ned til mindste detalje, dem der klager over, at deres helt små børn ødelægger bøger, bider i ledninger, smadrer og hærger i ét væk, og i det hele taget brokker sig over, at deres små er nogle travle pilfingre.

Jeg har tænkt OG praktiseret, at man i stedet for at afskærme trappen, skal lære barnet at færdes på den, så han kan blive fortrolige med den, og i stedet for at flytte bøger og diverse op i højden, skal man lære barnet, at man ikke ødelægger ting. Sådan var det med mit første kid, og det gik strålende, han har aldrig ødelagt noget, der ikke var hans eget. Han har spist lidt kattemad, og kigget på cd'er, men aldrig flået bøger ud af reolerne for at ødelægge dem. Han har heller aldrig haft fat i toiletbørste eller skraldespand.

Jeg vil gerne sige undskyld, og jeg indrømmer nu, at det i meget høj grad handler om, hvilket barn man bliver velsignet med. Jeg lover hermed, aldrig mere at tænke fordømmende tanker om den måde folk i min nærhed opdrager deres børn, og indretter deres hjem. Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste.

Er der mon nogen der har et par trappegitre til salg, en hjelm i babystørrelse, børnesikring til 3 skabe, 1 skuffe og et toilet samt et ophæng til en wc-børste?

Knock knock! Who's there?

REALITY!

"Kære Anne

Velkommen i praktik i sundhedsplejen i Århus d.26/4-28/4 og 5/5-6/5 2011(..)"

Sådan står der i et brev, jeg modtog med posten i går. *Piiiv* jeg var nok alligevel lige vel kæk, da jeg for snart et år siden, talte barselsorlov med en studievejleder, og holdt fast i, at et års orlov var aaaalt for lang tid. Bordet fanger, og når påsken er slut, så er denne min sidste barsel også slut.

Så skal jeg forlade mit lille bitte velcrobarn, for at drage ud i den barske verden, og hilse på andre kvinder og deres små børn. Jeg skal præstere, fungere og navigere i en verden der er så stor så stor, i forhold til den lille verden jeg færdes i nu, hvor alt jeg skal beslutte er, hvad tøj jeg selv og barnet skal have på, hvad vi skal have til frokost og OM vi har lyst til at bevæge os uden for en dør.

Men så igen, så bliver det helt rart at drage af sted TIDLIGT om morgenen, før nogen i huset er stået op, og jeg skal kun tænke på at få mig selv i tøjet og ud af døren. Jeg ved, at mine børn er i gode og kyndige hænder, og jeg kan glæde mig til at komme hjem til dem igen.

Men hvor blev tiden af? Hvad har jeg egentligt udrettet i løbet af de 10 måneder? Tjoh, øh, hmn.... jeg har da fået pillet et barn ud af maven, holdt liv i det og mig selv, og så er jeg blevet ret god til at bage rugbrød.

Jeg elsker dig, du lille teknologiske vidunder

Af og til møder jeg folk, der synes, vi her hjemme sidder fast i noget, der minder om stenalderen, fordi vi har fravalgt at have TV. De tror, vi er nogle teknologi-forsagende hippier, der ikke følger med tiden. Det kan der såmænd være noget om, jeg har fx aldrig helt fattet, hvad det der Bluetooth er, og jeg er slet slet ikke moden til en smartphone. Men når det virkelig gælder, så er vi faktisk ret meget fremme i skoene.

Vi har nemlig indset, at en robotstøvsuger er en uundværlig gadget i et hus fyldt med rodehoveder, katte, langhårede voksne, institutionsbarn og barn der er begyndt at spise selv. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at vores livskvalitet er blevet væsentligt forbedret, efter Roomba er flyttet ind.

Vi har i et par måneder gået rundt og sukket, for Roomba var blevet træt, og trængte til et nyt batteri, men 699,- er også en slags penge, så det trak ud. Indtil i går, hvor fornuften sejrede. Eller var det panikken og udsigten til mødregruppebesøg og barnedåb indenfor samme uge?

I hvert fald, så skulle vi nok have gjort det noget før, og ladet Nilfisken stå i kælderen, for her er resultatet af Roombas første tur i soveværelset, efter et par ugers pause, hvor vi sporadisk har svunget Nilfisken



og et nærbillede af skidt på et A-4 ark




Jeg elsker min Roomba, og jeg synes, at alle burde unde sig selv den luksus det er, at have dette lille vidunder til at støvsuge hjemmet, mens man er ude.