For det meste holder jeg meget af mine børn,men for pokker da, hvor kan de også være klamme!! Som fx for et kort øjeblik siden, hvor jeg sad på gulvet og var flittig studine, og ældste kid sad i sofaen og så Cirkeline. Han eksperimenterede (åbenbart) med at sikke hjørnet af dynen ned i halsen, for pludselig lød det henne fra sofaen:
J: MOR! jeg havde dynen i munden, og pludselig kom det her ud af mig (peger på virkelig klam makrel i tomatfarvet substans på dyne og sofa)
M: Arrrgh Jeppe, du har jo brækket dig!! (henter klud i køkken, og begynder at tørre sofa)
J: Ja (med stolthed i stemmen) men det var da godt, at jeg ikke brækkede noget!!
M: (ikke overbevist) FØJ hvor det stinker, det her er altså virkelig klamt!!
J: Ja men mor det var jo godt, at det ikke var mit hovede der brækkede af.
M: Ja, det var nok meget godt, men det her er altså ulækkert!
J: Ja, og mor, vi er lige ved at brække os igen, ik'å?
M: Ja, det er tæt på.
J: Moar, hvad farve mon dit bræk ville være, hvis du brækkede dig lige nu?
M: Schh, nu snakker vi ikke mere om det (sagt med stor rummelighed og megen kærlighed i stemmen)
søndag den 15. maj 2011
torsdag den 5. maj 2011
In the jungle, the mighty jungle...
År efter år kommer det bag på mig, hvor stærke kræfter vi haveejere er oppe i mod. Det starter altid så godt, med en have der er tilpas trimmet til, at vi kan holde ud at være i den, og til at der kan dyrkes grøntsager, men aldrig for pæn. Uha nej, fordi pæne haver er for pæne mennesker.
Når vi så kommer lidt hen på sommeren, altså lige forbi foråret, så har vi mandshøje brændenælder og skvalderkål med rødder langt ned i Helvede. Naturen vinder, og år efter år er det et nederlag for mig.
Men i år skal det være anderledes. I år ved jeg, at jeg ikke har tid til haven, så den får (næsten) frit spil, og jeg vil bare nyde den, for midt i junglen af vild humle, vilde snerler, brændenælder, tidsler og skvalderkål, der hurtigt får overtaget, gemmer der sig nemlig nogle meget smukke vækster.
Når vi så kommer lidt hen på sommeren, altså lige forbi foråret, så har vi mandshøje brændenælder og skvalderkål med rødder langt ned i Helvede. Naturen vinder, og år efter år er det et nederlag for mig.
Men i år skal det være anderledes. I år ved jeg, at jeg ikke har tid til haven, så den får (næsten) frit spil, og jeg vil bare nyde den, for midt i junglen af vild humle, vilde snerler, brændenælder, tidsler og skvalderkål, der hurtigt får overtaget, gemmer der sig nemlig nogle meget smukke vækster.
torsdag den 21. april 2011
Nyt hår, årets første kop kaffe og "øh ok... bare på beløbet"
Jeg er i gang med at re-integrere mig selv i den virkelig verden, og det koster penge. MANGE penge. Åbenbart.
Først stod den på en tiltrængt tur til frisør. Noget jeg er kommet til at holde af, efter jeg har fundet frisørEN, som jeg bare føler mig rigtig godt tilpas sammen med, som ikke fyrer floskler af som "ej du har så pænt hår, det vil næsten være synd at klippe for meget af", som ikke bare snakker for at snakke, som ikke gider snakke om børn, og som (bedst af alt)klipper mit hår, så det ligner noget, der kunne sidde på en filmstjerne. Alle kvinder burde have sådan en frisør. Men det er en dyr fornøjelse, og de Gold Silk Drops, som gør håret ekstra shiny, og som pludselig syntes så helt og aldeles uundværlige, gav lige regningen et ekstra pift.
Under dette besøg hos frisøren fik jeg serveret årets første kop kaffe!! ja faktsik var det min første kop kaffe i ca. 7 måneder, det var store sager og jeg nød den. Jeg har holdt mig fra kaffe, som jeg ellers har stor kærlighed til, fordi mit yngste kid reagerede med ondt i maven, når jeg drak bare moderate mængder af kaffe. Men om ganske få dage, vender jeg tilbage til virkeligheden, og en virkelighed uden kaffe holder bare ikke.
Efter frisørbesøget var det tid til endnu en investering i skønhedens navn: en ny eyeliner. Jeg er blevet anbefalet en af mærket Bobbi Brown, og den fandt jeg i Magasin til den nette sum af 180,- hvilket jeg synes, er ok. Den skal påføres med pensel, så sådan en skulle jeg også købe, og sikke et held at Bobbi Brown også laver pensler!! jeg kiggede på prisen: 19,50 kr -det var da billigt, jeg havde faktisk regnet med, at sådan en snildt kunne koste 80,- men man kan jo da stadig overraskes positivt. Den søde Bobbi Brown repræsentant, der oven i købet havde vist mig, hvordan man lettest påfører eyelineren slog mine 2 varer ind, og sagde uden at kny: "det bliver 375,-" -jeg er ikke så skarp til hovedregning, men jeg kunne da nok regne ud, at 180+19 ikke er lig med 375, men alligevel fik jeg sagt de 3 små ord, uden at gispe alt for meget: "bare på beløbet". Da jeg fik mine varer, fremgik det af kvitteringen, at den famøse pensel kostede 195,-
Jeg er bare så dum og "pæn" at jeg ikke kan få mig selv til at sige, at så vil jeg ikke have den pensel alligevel. Jeg tog den med, velvidende at jeg ved først kommende lejlighed, går i Magasin for at få byttet den skide pensel.
Dagen sluttede med en lækker koncertoplevelse, og mig der(igen)måtte sande, at jeg er blevet alt for gammel til dårlig gin.
Først stod den på en tiltrængt tur til frisør. Noget jeg er kommet til at holde af, efter jeg har fundet frisørEN, som jeg bare føler mig rigtig godt tilpas sammen med, som ikke fyrer floskler af som "ej du har så pænt hår, det vil næsten være synd at klippe for meget af", som ikke bare snakker for at snakke, som ikke gider snakke om børn, og som (bedst af alt)klipper mit hår, så det ligner noget, der kunne sidde på en filmstjerne. Alle kvinder burde have sådan en frisør. Men det er en dyr fornøjelse, og de Gold Silk Drops, som gør håret ekstra shiny, og som pludselig syntes så helt og aldeles uundværlige, gav lige regningen et ekstra pift.
Under dette besøg hos frisøren fik jeg serveret årets første kop kaffe!! ja faktsik var det min første kop kaffe i ca. 7 måneder, det var store sager og jeg nød den. Jeg har holdt mig fra kaffe, som jeg ellers har stor kærlighed til, fordi mit yngste kid reagerede med ondt i maven, når jeg drak bare moderate mængder af kaffe. Men om ganske få dage, vender jeg tilbage til virkeligheden, og en virkelighed uden kaffe holder bare ikke.
Efter frisørbesøget var det tid til endnu en investering i skønhedens navn: en ny eyeliner. Jeg er blevet anbefalet en af mærket Bobbi Brown, og den fandt jeg i Magasin til den nette sum af 180,- hvilket jeg synes, er ok. Den skal påføres med pensel, så sådan en skulle jeg også købe, og sikke et held at Bobbi Brown også laver pensler!! jeg kiggede på prisen: 19,50 kr -det var da billigt, jeg havde faktisk regnet med, at sådan en snildt kunne koste 80,- men man kan jo da stadig overraskes positivt. Den søde Bobbi Brown repræsentant, der oven i købet havde vist mig, hvordan man lettest påfører eyelineren slog mine 2 varer ind, og sagde uden at kny: "det bliver 375,-" -jeg er ikke så skarp til hovedregning, men jeg kunne da nok regne ud, at 180+19 ikke er lig med 375, men alligevel fik jeg sagt de 3 små ord, uden at gispe alt for meget: "bare på beløbet". Da jeg fik mine varer, fremgik det af kvitteringen, at den famøse pensel kostede 195,-
Jeg er bare så dum og "pæn" at jeg ikke kan få mig selv til at sige, at så vil jeg ikke have den pensel alligevel. Jeg tog den med, velvidende at jeg ved først kommende lejlighed, går i Magasin for at få byttet den skide pensel.
Dagen sluttede med en lækker koncertoplevelse, og mig der(igen)måtte sande, at jeg er blevet alt for gammel til dårlig gin.
lørdag den 16. april 2011
Jeg vil gerne sige undskyld
Jeg har noget, jeg gerne vil indrømme. Jeg har ofte tænkt dårligt om de forældre der børnesikrer deres hjem ned til mindste detalje, dem der klager over, at deres helt små børn ødelægger bøger, bider i ledninger, smadrer og hærger i ét væk, og i det hele taget brokker sig over, at deres små er nogle travle pilfingre.
Jeg har tænkt OG praktiseret, at man i stedet for at afskærme trappen, skal lære barnet at færdes på den, så han kan blive fortrolige med den, og i stedet for at flytte bøger og diverse op i højden, skal man lære barnet, at man ikke ødelægger ting. Sådan var det med mit første kid, og det gik strålende, han har aldrig ødelagt noget, der ikke var hans eget. Han har spist lidt kattemad, og kigget på cd'er, men aldrig flået bøger ud af reolerne for at ødelægge dem. Han har heller aldrig haft fat i toiletbørste eller skraldespand.
Jeg vil gerne sige undskyld, og jeg indrømmer nu, at det i meget høj grad handler om, hvilket barn man bliver velsignet med. Jeg lover hermed, aldrig mere at tænke fordømmende tanker om den måde folk i min nærhed opdrager deres børn, og indretter deres hjem. Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste.
Er der mon nogen der har et par trappegitre til salg, en hjelm i babystørrelse, børnesikring til 3 skabe, 1 skuffe og et toilet samt et ophæng til en wc-børste?
Jeg har tænkt OG praktiseret, at man i stedet for at afskærme trappen, skal lære barnet at færdes på den, så han kan blive fortrolige med den, og i stedet for at flytte bøger og diverse op i højden, skal man lære barnet, at man ikke ødelægger ting. Sådan var det med mit første kid, og det gik strålende, han har aldrig ødelagt noget, der ikke var hans eget. Han har spist lidt kattemad, og kigget på cd'er, men aldrig flået bøger ud af reolerne for at ødelægge dem. Han har heller aldrig haft fat i toiletbørste eller skraldespand.
Jeg vil gerne sige undskyld, og jeg indrømmer nu, at det i meget høj grad handler om, hvilket barn man bliver velsignet med. Jeg lover hermed, aldrig mere at tænke fordømmende tanker om den måde folk i min nærhed opdrager deres børn, og indretter deres hjem. Jeg vil i hvert fald gøre mit bedste.
Er der mon nogen der har et par trappegitre til salg, en hjelm i babystørrelse, børnesikring til 3 skabe, 1 skuffe og et toilet samt et ophæng til en wc-børste?
lørdag den 9. april 2011
Knock knock! Who's there?
REALITY!
"Kære Anne
Velkommen i praktik i sundhedsplejen i Århus d.26/4-28/4 og 5/5-6/5 2011(..)"
Sådan står der i et brev, jeg modtog med posten i går. *Piiiv* jeg var nok alligevel lige vel kæk, da jeg for snart et år siden, talte barselsorlov med en studievejleder, og holdt fast i, at et års orlov var aaaalt for lang tid. Bordet fanger, og når påsken er slut, så er denne min sidste barsel også slut.
Så skal jeg forlade mit lille bitte velcrobarn, for at drage ud i den barske verden, og hilse på andre kvinder og deres små børn. Jeg skal præstere, fungere og navigere i en verden der er så stor så stor, i forhold til den lille verden jeg færdes i nu, hvor alt jeg skal beslutte er, hvad tøj jeg selv og barnet skal have på, hvad vi skal have til frokost og OM vi har lyst til at bevæge os uden for en dør.
Men så igen, så bliver det helt rart at drage af sted TIDLIGT om morgenen, før nogen i huset er stået op, og jeg skal kun tænke på at få mig selv i tøjet og ud af døren. Jeg ved, at mine børn er i gode og kyndige hænder, og jeg kan glæde mig til at komme hjem til dem igen.
Men hvor blev tiden af? Hvad har jeg egentligt udrettet i løbet af de 10 måneder? Tjoh, øh, hmn.... jeg har da fået pillet et barn ud af maven, holdt liv i det og mig selv, og så er jeg blevet ret god til at bage rugbrød.
"Kære Anne
Velkommen i praktik i sundhedsplejen i Århus d.26/4-28/4 og 5/5-6/5 2011(..)"
Sådan står der i et brev, jeg modtog med posten i går. *Piiiv* jeg var nok alligevel lige vel kæk, da jeg for snart et år siden, talte barselsorlov med en studievejleder, og holdt fast i, at et års orlov var aaaalt for lang tid. Bordet fanger, og når påsken er slut, så er denne min sidste barsel også slut.
Så skal jeg forlade mit lille bitte velcrobarn, for at drage ud i den barske verden, og hilse på andre kvinder og deres små børn. Jeg skal præstere, fungere og navigere i en verden der er så stor så stor, i forhold til den lille verden jeg færdes i nu, hvor alt jeg skal beslutte er, hvad tøj jeg selv og barnet skal have på, hvad vi skal have til frokost og OM vi har lyst til at bevæge os uden for en dør.
Men så igen, så bliver det helt rart at drage af sted TIDLIGT om morgenen, før nogen i huset er stået op, og jeg skal kun tænke på at få mig selv i tøjet og ud af døren. Jeg ved, at mine børn er i gode og kyndige hænder, og jeg kan glæde mig til at komme hjem til dem igen.
Men hvor blev tiden af? Hvad har jeg egentligt udrettet i løbet af de 10 måneder? Tjoh, øh, hmn.... jeg har da fået pillet et barn ud af maven, holdt liv i det og mig selv, og så er jeg blevet ret god til at bage rugbrød.
onsdag den 23. marts 2011
Jeg elsker dig, du lille teknologiske vidunder
Af og til møder jeg folk, der synes, vi her hjemme sidder fast i noget, der minder om stenalderen, fordi vi har fravalgt at have TV. De tror, vi er nogle teknologi-forsagende hippier, der ikke følger med tiden. Det kan der såmænd være noget om, jeg har fx aldrig helt fattet, hvad det der Bluetooth er, og jeg er slet slet ikke moden til en smartphone. Men når det virkelig gælder, så er vi faktisk ret meget fremme i skoene.
Vi har nemlig indset, at en robotstøvsuger er en uundværlig gadget i et hus fyldt med rodehoveder, katte, langhårede voksne, institutionsbarn og barn der er begyndt at spise selv. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at vores livskvalitet er blevet væsentligt forbedret, efter Roomba er flyttet ind.
Vi har i et par måneder gået rundt og sukket, for Roomba var blevet træt, og trængte til et nyt batteri, men 699,- er også en slags penge, så det trak ud. Indtil i går, hvor fornuften sejrede. Eller var det panikken og udsigten til mødregruppebesøg og barnedåb indenfor samme uge?
I hvert fald, så skulle vi nok have gjort det noget før, og ladet Nilfisken stå i kælderen, for her er resultatet af Roombas første tur i soveværelset, efter et par ugers pause, hvor vi sporadisk har svunget Nilfisken
og et nærbillede af skidt på et A-4 ark
Jeg elsker min Roomba, og jeg synes, at alle burde unde sig selv den luksus det er, at have dette lille vidunder til at støvsuge hjemmet, mens man er ude.
Vi har nemlig indset, at en robotstøvsuger er en uundværlig gadget i et hus fyldt med rodehoveder, katte, langhårede voksne, institutionsbarn og barn der er begyndt at spise selv. Jeg vil gå så vidt som til at sige, at vores livskvalitet er blevet væsentligt forbedret, efter Roomba er flyttet ind.
Vi har i et par måneder gået rundt og sukket, for Roomba var blevet træt, og trængte til et nyt batteri, men 699,- er også en slags penge, så det trak ud. Indtil i går, hvor fornuften sejrede. Eller var det panikken og udsigten til mødregruppebesøg og barnedåb indenfor samme uge?
I hvert fald, så skulle vi nok have gjort det noget før, og ladet Nilfisken stå i kælderen, for her er resultatet af Roombas første tur i soveværelset, efter et par ugers pause, hvor vi sporadisk har svunget Nilfisken
og et nærbillede af skidt på et A-4 ark
Jeg elsker min Roomba, og jeg synes, at alle burde unde sig selv den luksus det er, at have dette lille vidunder til at støvsuge hjemmet, mens man er ude.
lørdag den 19. marts 2011
Amning - et had/kærlighedsforhold
Det er godt at amme. Det er det bedste du kan gøre for dig og dit barn. Det er sundt. Det er praktisk. Det er billigt. Det giver en hel særlig nærhed. Men for pokker hvor kan det også være frustrerende, smertefuldt, en kamp, tidskrævende og forstyrrende.
Da mit første barn blev pillet ud af min mave, kom det virkelig bag på mig, at amning var noget der skulle kæmpes for, at det ikke bare flød med mælk fra første minut. Og det kom virkelig bag på mig, at det gjorde så rasende ondt. Blod og tårer flød i en lind strøm de første 14 dage. Heldigvis var der også lidt mælk.
Jeg syntes virkelig ikke det var nogen fornøjelse at amme, og jeg glædede mig til at stoppe efter de "obligatoriske" 6 måneder. Den sidste tid foregik amningen i soveværelset for nedrullede mørklægningsgardiner, siddende/hoppende på en fitnessbold, mens barnets yndlingsspilledåse spillede sin mekaniske melodi, fordi barnet ikke kunne koncentrere sig, hvis der foregik for meget omkring os. DER burde jeg være stoppet, for det var ikke alle tårerne værd. Det var det virkelig ikke.
Ved barn nr. 2 var jeg forberedt. Jeg var forberedt på smerterne, blodet og ventetiden. Jeg var indstillet på, at amning er godt, men ikke for enhver pris. Jeg ville give det en chance, og yde mit bedste for at få det til at køre. Og det lykkeds! Denne gang har det været en fornøjelse at amme mit barn, og det har været forbundet med et minimum af problemer, i hvert fald efter det gik op for mig, at hans mavebøvl skyldtes de 2 kopper kaffe jeg drak hver morgen. Men så er det jo også galt, for barn nr.2 er så glad for bryst, at han ikke anerkender en sutteflaske, og denne her mor er ved at være godt brugt. Og når moderen er i konstant underskud, så svinder mælken ind, og barnet bliver sur fordi det er sultent, og så får hverken mor, far eller barn sovet om natten, og så har vi den onde spiral.
Den onde spiral er faktisk årsagen til dette nok temmelig kedelige indlæg, som jeg håber, kan hjælpe andre i forbindelse med ammeprobemer. Jeg vil så gerne amme mit barn til han selv siger stop, men som det kører lige nu, så bliver det nok nærmere naturen der sætter en stopper for det, og det med gråd, skrig, sult, frustration, natteroderi og træthed til følge. Derfor har jeg (endnu en gang) besluttet mig for at sætte alt ind for at få amningen på sporet igen. For der er nemlig en del ting, man selv kan gøre,for at hjælpe mælkeproduktionen i vejret.
Det handler om, at den ammende mor får hvilet sig en hel masse hver dag, at barnet lægges til brystet hyppigt, at moderen drikker masser af væske evt suppleret med ammethe (som kan købes i helsekostbutikker og Matas). Spiser hensigtsmæssigt, hvilket betyder, godt med protein til alle måltider, en sund og varieret kost med gode fedtstoffer. En god kilde til de virkelig gode fedtstoffer er mælkebomben, den smager fantastisk, og jeg har selv haft rigtig god effekt af den. Den laves sådan:
25 g smør
25 g durum – skåret eller mel
25 g usaltede pistacienødder eller græskarkerner
25 g sesamfrø
25 g mandler
25 g kokosmel
Durum ristes i smør på panden. Alt andet hakkes og vendes i.
Jeg spiser den på yoghurt, 1 spsk morgen og 1 spsk aften.
Jeg håber i mit stille sind, at mit barn snart siger stop til amningen helt af sig selv, for selvom det er dejligt, og giver os nogle hyggelige stunder, så er det voldsomt forstyrrende for vores nattesøvn, og snart banker virkeligheden på, og jeg skal ud at fungere i den. Virkeligheden.
Jeg håber, at nogen vil kunne bruge mit indlæg til ét eller andet: hjælp til ammeetablering, hjælp til at vælge amning fra, hvis det bare ikke fungerer, hjælp til at øge produktionen eller hjælp til mental forberedelse på, at amning kan være forbundet med blandede følelser, og at det er helt ok!
Da mit første barn blev pillet ud af min mave, kom det virkelig bag på mig, at amning var noget der skulle kæmpes for, at det ikke bare flød med mælk fra første minut. Og det kom virkelig bag på mig, at det gjorde så rasende ondt. Blod og tårer flød i en lind strøm de første 14 dage. Heldigvis var der også lidt mælk.
Jeg syntes virkelig ikke det var nogen fornøjelse at amme, og jeg glædede mig til at stoppe efter de "obligatoriske" 6 måneder. Den sidste tid foregik amningen i soveværelset for nedrullede mørklægningsgardiner, siddende/hoppende på en fitnessbold, mens barnets yndlingsspilledåse spillede sin mekaniske melodi, fordi barnet ikke kunne koncentrere sig, hvis der foregik for meget omkring os. DER burde jeg være stoppet, for det var ikke alle tårerne værd. Det var det virkelig ikke.
Ved barn nr. 2 var jeg forberedt. Jeg var forberedt på smerterne, blodet og ventetiden. Jeg var indstillet på, at amning er godt, men ikke for enhver pris. Jeg ville give det en chance, og yde mit bedste for at få det til at køre. Og det lykkeds! Denne gang har det været en fornøjelse at amme mit barn, og det har været forbundet med et minimum af problemer, i hvert fald efter det gik op for mig, at hans mavebøvl skyldtes de 2 kopper kaffe jeg drak hver morgen. Men så er det jo også galt, for barn nr.2 er så glad for bryst, at han ikke anerkender en sutteflaske, og denne her mor er ved at være godt brugt. Og når moderen er i konstant underskud, så svinder mælken ind, og barnet bliver sur fordi det er sultent, og så får hverken mor, far eller barn sovet om natten, og så har vi den onde spiral.
Den onde spiral er faktisk årsagen til dette nok temmelig kedelige indlæg, som jeg håber, kan hjælpe andre i forbindelse med ammeprobemer. Jeg vil så gerne amme mit barn til han selv siger stop, men som det kører lige nu, så bliver det nok nærmere naturen der sætter en stopper for det, og det med gråd, skrig, sult, frustration, natteroderi og træthed til følge. Derfor har jeg (endnu en gang) besluttet mig for at sætte alt ind for at få amningen på sporet igen. For der er nemlig en del ting, man selv kan gøre,for at hjælpe mælkeproduktionen i vejret.
Det handler om, at den ammende mor får hvilet sig en hel masse hver dag, at barnet lægges til brystet hyppigt, at moderen drikker masser af væske evt suppleret med ammethe (som kan købes i helsekostbutikker og Matas). Spiser hensigtsmæssigt, hvilket betyder, godt med protein til alle måltider, en sund og varieret kost med gode fedtstoffer. En god kilde til de virkelig gode fedtstoffer er mælkebomben, den smager fantastisk, og jeg har selv haft rigtig god effekt af den. Den laves sådan:
25 g smør
25 g durum – skåret eller mel
25 g usaltede pistacienødder eller græskarkerner
25 g sesamfrø
25 g mandler
25 g kokosmel
Durum ristes i smør på panden. Alt andet hakkes og vendes i.
Jeg spiser den på yoghurt, 1 spsk morgen og 1 spsk aften.
Jeg håber i mit stille sind, at mit barn snart siger stop til amningen helt af sig selv, for selvom det er dejligt, og giver os nogle hyggelige stunder, så er det voldsomt forstyrrende for vores nattesøvn, og snart banker virkeligheden på, og jeg skal ud at fungere i den. Virkeligheden.
Jeg håber, at nogen vil kunne bruge mit indlæg til ét eller andet: hjælp til ammeetablering, hjælp til at vælge amning fra, hvis det bare ikke fungerer, hjælp til at øge produktionen eller hjælp til mental forberedelse på, at amning kan være forbundet med blandede følelser, og at det er helt ok!
Abonner på:
Opslag (Atom)